Odense Bys Museer har påvist en ukendt voldgrav, parallel med Pantheonsgades østside.
Den kunstigt skabte grav er formentlig identisk med den bygrav, der sammen med Odenses “Ydre Vesterport” fungerede som byens formelle afgrænsning fra 1400-tallet frem til portens nedrivning i 1805. Porten og dens grave omtales i skriftlige kilder, men hidtil har det være antaget, at gravene udgjordes af Piledammen, et naturligt vådområde langs med Rosenbækken. De arkæologiske undersøgelser viser imidlertid, at der langs den sydligste del af Pantheonsgade tværtimod er tale en om kunstigt gravet, vandførende bygrav af mere end 8 m bredde. Den har krydset Vestergade ud for nr. 81 og formentlig forbundet Rosenbækken med Odense Å. Efter at byen havde anlagt bygraven engang i 1400-tallet, fik den øjensynlig lov at passe sig selv og blev i løbet af 1500-tallet til en sumpet eller vandfyldt lavning, som på gamle kort ses nord for byporten.
Tidligere lå landets byer gemt bag volde og grave for at beskytte byboerne mod overfald og de handlende mod ubillig konkurrence udefra. Odense havde fra 1200-tallet bygrav, som mod vest afgrænsede byen omtrent ud for nr. 49 i Vestergade. En let krusning på gågadens belægning afslører i dag den gamle bygravs bløde og fugtige fyld. Men byen voksede snart ud af sine rammer, og i 1400-tallet opførte man en ny Vesterport ved de nuværende nr. 77-79, hvorved man indlemmede de forløbne 200 års udvidelse af byen.
