Tolkning af arkæologiske fund er ikke altid så ligetil. Jævnligt findes nye typer af ”dimser”, som kan være vanskelige at datere eller funktionsbestemme. Man kan så sende billeder rundt til andre arkæologer, præsentere stykket til en kongres eller i en fagartikel med en anmodning om bistand fra fagkolleger i ind- og udland med spørgsmål om, hvorvidt de kender paralleller. Sådan har vi traditionelt fået løst den slags udfordringer, men den digitale verden har her givet arkæologerne mulighed for anderledes kort responstid ved udforskningen af fortidens mysterier. Her spiller sociale medier en væsentlig rolle!
For nogle år siden fandt en af de flittige detektorentusiaster, som Odense Bys Museer samarbejder med, en bronzegenstand på en pløjemark nordøst for Odense. Der var ikke tvivl om, at der var tale om en del af en såkaldt fibula, altså en broche, men stykket kunne ikke genfindes på gængse oversigter over jernalderens smykker. Tekniske træk ved konstruktionen gav nok indtryk af, at dateringen var en gang i førromersk jernalder – altså tidsrummet mellem ca. 500-1 f.v.t.
Et billede af brochen blev brugt som illustration i en artikel, som handlede om detektorarkæologi i Danmark. Artiklen udkom i det dansksprogede, amatørarkæologiske tidsskrift Fund & Fortid og var som sådan rettet mod danske amatørarkæologer. Imidlertid blev artiklen uploadet på det faglige, sociale medie academia.edu, hvor videnskabsfolk, herunder arkæologer, deler deres videnskabelige produktion med hinanden. Og så tænkte jeg ikke så meget mere over det….
Efter nogen tid tikkede der en mail ind fra en forsker fra universitetet i Warszawa. Sammen med en kollega var han ved at skrive en artikel om en jernaldergravplads i det østlige Polen. På academia havde han set min artikel – teksten kunne han ikke læse – men billedet af det nordøstfynske bronzesmykke havde fanget hans interesse, da det svarede til smykker fra flere polske gravpladser. Han ville meget gerne høre mere om det fynske stykke – og oplysninger blev sendt afsted. Herefter gik det polske forskerteam i gang med at udrede hele baggrunden for denne smykketype, og resultaterne har de netop præsenteret for den internationale forskerverden i det velanskrevne polske tidsskrift Wiadomości Archeologiczne. Her kan man bl.a. læse, at lignende smykker – udover fra Polen – også kendes fra Bornholm og Gotland, og at de antagelig alle er lavet et sted i Polen omkring 400-300 f.v.t.
Dateringen havde vi således meget godt fat på som udgangspunkt, men med hensyn til oprindelsen havde vi næppe kigget så langt mod øst! Det er utænkeligt, at jeg nogensinde ville have haft mulighed for at lave tilsvarende grundige studier med udgangspunkt i det fynske fund, og det er således et fremragende eksempel på, hvordan de sociale medier har gjort det muligt for videnskabsfolk – ikke mindst os, der beskæftiger os med oldgamle nyheder – at dele ny viden og information med et museklik. Denne lynhurtige vidensdeling er også en medvirkende forklaring på, at medierne så ofte svømmer over med nyheder om, at ”historien skal skrives om”. Helt så dramatisk en revision af Danmarkshistorien fører det nordøstfynske fund nu ikke til. Det giver imidlertid nogle overraskende nye perspektiver på Fyns forbindelser til den østlige del af Østersøområdet i en periode, hvor den traditionelle version af Danmarkshistorien ellers beretter, at det nuværende danske område ikke havde mange kontakter til kontinentet.
Den ”polske” bronzefibula fra Nordøstfyn. Foto: Asger Kjærgaard.
Vil du vide mere?
Henriksen, M.B. 2016: International detektorarkæologi – indtryk fra en konference i Glasgow. Fund & Fortid 2016:3, s. 15-23.
Andrzejowski, J. & A. Maciałowicz 2018: Między Połnocą a Południem. Zespoł osadniczy z poźnej epoki żelaza w Jarnicach nad Liwcem w świetle dalekosiężnych powiązań. Fyldigt engelsk resumé: Between the North and the South. Wide-ranging Connections of the Late Iron Age settlement complex at Jarnice on the Liwiec River. Wiadomości Archeologiczne, t. LXVIII, 2017, s. 179-234.
