Middelfart Kommune byggemodner i disse år store områder ved Skrillinge i byens sydøstlige udkant. Før entreprenørmaskinerne sætter skovlen i jorden, har arkæologer fra Odense Bys Museer undersøgt arealerne for at sikre, at der ikke ødelægges væsentlige fortidsminder i forbindelse med anlægsarbejdet. Alene ved Skrillinge Øst – på de veje, der nu hedder Blåbærkvisten, Kirsebærgrenen o.s.v. – har arkæologerne afdækket betydelige dele af Skrillinges tidlige historie.
I Skrillinges østlige udkant har der i ældre romersk jernalder (ca. 1-175 e.Kr.) ligget spredte gårde med tilhørende lade- og staldbygninger. Indtil nu er der afdækket flere bygninger fra denne tid på området mellem Skrillingevej og Hyllehøjvej. Gårdene ligger ikke samlet i en egentlig landsby; de er nærmere spredt i landskabet med en afstand af nogle hundrede meter.
Om husene er samtidige, eller om de har afløst hinanden, er vi endnu ikke i stand til at sige. Ved flere af husene er der afdækket store lertagningsgruber; det var fra disse huller i jorden, man skaffede ler til husenes vægge og til de mange lerkar, som skulle bruges i husholdningen. Når lerkarrene så gik itu, røg de tilbage i hullerne sammen med andet husholdningsaffald som f.eks. måltidsrester (dyreknogler og muslingeskaller) samt jernslagger og kværnsten.
Når udstykningen af Skrillinge Øst-bydelen til sin tid er tilendebragt, har vi fået et enestående materiale til belysning af en meget tidlig del af områdets historie. I forvejen har Odense Bys Museer samlet en mængde information om jernalderbebyggelsen i Vends Herred, og denne viden er gjort tilgængelig i publikationen “Fynske Jernalderbopladser bind 1”. Skrifter fra Odense Bys Museer Vol. 1,1, Odense 1997 (genoptrykt 2001). Bogen kan købes ved henvendelse til museet.
Under udgravningen af et jernalderhus på Kirsebærgrenen blev der gjort fund, som beretter om tro – eller overtro – i jernaldersamfundet. Jernalderhuset havde et tydeligt markeret indgangsparti midt på hver langside, og i disse stod der to små hankekopper nedgravet. Kopperne er ikke tilfældigt tabt ned i hullerne, og nogen praktisk funktion kan de ikke have haft. Da der tidligere er gjort helt identiske fund flere steder på Fyn – ikke mindst i Vends Herred – er vi ret sikre på, at der er tale om små offergaver, måske indvielsesofre, som blev sat ned for at værne om husets folk og fæ. Det er ikke utænkeligt, at kopperne oprindeligt indeholdt korn, øl eller grød, og så minde det jo ikke så lidt om julemånedens beværtning af loftsnissen med risengrød. Er det mon i virkeligheden en 2000-årig skik, vi fører videre?
Læs evt. mere om lerkarofre i artiklen: Guden under gulvet – ofringer under fynske huse fra ældre jernalder. Fynske Minder, årbog for Odense Bys Museer 1998.
