Om
Forskningsområder:
Mogens Bo Henriksen har speciale i jernalderens grave og gravpladsen som scene for forskellige aktiviteter med relation til begravelser. Særligt har forskningsindsatsen været fokuseret på ligbrændingsskik og de hermed forbundne formationsprocesser, hvilket også er temaet for ph.d.-afhandlingen fra 2016. Andre forskningsområder er deponeringer af guld i landskabet i romersk og germansk jernalder samt jernalderens og vikingetidens værkstedspladser. Dertil kommer forskellige studier med udgangspunkt i metaldetektorfund. Disse tager bl.a. udgangspunkt i formationsprocesser i forbindelse med tolkning af genstandsfund fra pløjelaget, samt omfatter studier af, hvad detektorfundene afspejler, f.eks. i relation til bebyggelsen i jernalder og ældre middelalder.