De senere års forskning i mellemneolitisk tragtbægerkultur har især drejet sig om megalitgravene og fundene derfra[1], hvorimod større bopladsundersøgelser ikke har været foretaget det sidste kvarte århundrede. Tidligere undersøgte bopladser har fået en meget central placering, da materialet derfra er anvendt til en inddeling af kulturen i 5 perioder[2]. Imidlertid er der fremkommet kritik af disse ældre undersøgelser[3], og nye bopladsudgravninger synes da påkrævet. Det var derfor kærkomment, da der for få år siden ved Sarup på Sydvest-fyn fremkom et større kompleks af bopladsgruber, tilhørende tragtbægerkulturen. I det følgende vil pladsen og nogle af fundene derfra kort blive præsenteret.
Lokaliteten blev erkendt, da den meget arkæologiinteresserede ejer af marken, gdr. Arne Pedersen, Strærup, under dybdepløjning i 1967 iagttog en stor mængde mørke pletter, der klart aftegnede sig mod det oppløjede gule undergrundssand[4]. Gårdejeren henvendte sig til Fyns Stiftsmuseum, der i 1968 ved museumsinspektør, dr. phil. E. Albrectsen foretog en mindre undersøgelse på lokaliteten. Erling Albrectsen var straks klar over, hvilken rig boplads der her var fundet. Da han desværre ikke selv var i stand til at fortsætte undersøgelserne, blev undertegnede anmodet derom. Det er således Albrectsen’s store fortjeneste, at han efter klart at have erkendt pladsens betydning for en udforskning af neolitikum på Sydvestfyn sørgede for at undersøgelserne blev fortsat. Disse undersøgelser er da fortsat hver sommer siden 1971, og der er indtil nu af dækket og delvist undersøgt knap 1600 m2.[5]
Bopladsen ligger på et sandet næs (fig. 1), der på sydøst- og sydvestsiden er afgrænset af stejle skrænter med to vandløb, mod nordøst af et nu drænet engareal, og kun på vestsiden er der ingen naturlig grænse. Højden over vandløbene er 7 m, og det i forhistorisk tid bebyggede areal omfatter ca. 3 ha.
Rent tilfældigt blev udgravningen påbegyndt på bopladsens østlige del, dér hvor der ikke er nogen naturlig afgrænsning. Til vor store overraskelse har vi her fundet resterne af et forsvarssystem (fig. 1), der består af nogle voldgrave og palisader, der i et dobbeltsystem afskærer netop den del af bopladsen, der ikke har nogen naturlig grænse. Voldgravene er karakteriseret ved, at de for ca. hver 15 m er afbrudt af nogle jordbroer.
Det er første gang der her i landet er fundet en befæstet neolitisk boplads; men lige syd for grænsen i Büdelsdorf ved Rendsborg har man i 1970 fundet et system af voldgrave og palisader omkring en neolitisk boplads, der, som Sarupbopladsen, tilhører tragtbægerkulturen[6]. I denne kulturs sydlige del, i Elb-Saale-området, findes en del forsvarsværker, der her omgiver bopladser på op til 20 ha størrelse[7]. Det er således ikke ualmindeligt med et forsvarssystem omkring tragtbægerkulturens bopladser.
Kun to af voldgravene i Sarup er hidtil blevet undersøgt (I og II på fig. 1). Voldgrav I er 16,3 m lang og dens største bredde er knap 5 m, den er gravet 1,4 m ned i undergrunden, der her består af skiftende grus- og sandlag. Et tværsnit af graven (fig. 4) viser, at den har en 2 m bred, flad bund, der også viser en flad form i længdesnittet. Under voldgravens forfald har der aflejret sig 4 mellemneolitiske kulturlag i den, der hver er aflejret i sterile sandlag[8]. Nederst i voldgraven fandtes uden forbindelse med noget kulturlag et stort tragtbæger (fig. 3 og 6 a), hvis placering i graven nogenlunde må falde sammen med dennes anlæggelsestidspunkt, der da er mellemneolitisk tid periode I. Voldgrav II er 13,5 m lang og 6,7 m bred, hvor den er bredest. Denne grav har ligeledes været gravet 1,4 m ned i undergrunden (fig. 5). Under gravens forfald har der også her aflejret sig nogle kulturlag, ialt 4. Det ene af disse (lag 4) er dog aflejret i en grøft, der sekundært er gravet ned i gravens fyld. Denne grøft og hele graven er tilsammmen dækket af et kulturlag (lag 2).
Fra begge de to voldgrave, der allerede er udgravet, haves et rigt oldsagsmateriale af flint og keramik. Da det kun er såre lidt neolitisk keramik fra Sydvestfyn, der hidtil er blevet publiceret, vil der nedenfor blive gennemgået en del af det, der stammer fra de stratigrafisk sikre lag i voldgravene I og II. Foruden den store mængde oldsager af flint og keramik, har store samlinger af muslingeskaller i nogle områder af gravene bevirket, at der her har kunnet bevares knoglemateriale. Dette knoglemateriale er, sammen med et større materiale af forkullede korn og frø, af stor betydning for forståelsen af de forskellige fasers økologi.
Keramikken er forholdsvis godt bevaret i voldgravene, og det har derfor været muligt at rekonstruere en hel del af den (fig. 6-11). Karakteristisk er det store antal tragtbægre/skåle. Det har kun været muligt at sammensætte ét helt tragtbæger, nemlig der, der blev fundet nederst i voldgrav I (fig. 3 og 6 a). Dette bæger er ornamenteret under randen med en enkel vinkellinje og på den øvre del af bugen med vertikal stregornamentik. Tragtbægre af denne form tilhører Becker’s gruppe D I[9], der dateres til periode I og II af mellemneolitikum. En del randskår af tragtbægre er ornamenteret med en dobbeltvinkellinje/række under mundingen; også disse må efter deres form placeres i Becker’s gruppe D I. Tragtbægre med vinkler under mundingen kendes kun fra de nederste lag i voldgravene (voldgrav I lag 148 og 146 og voldgrav II lag 11). En del tragtbægre har en række af gruber eller dybe pindstik under mundingen. Disse tilhører også Becker’s gruppe D I. Det ser dog ud til at denne randornamentik har været længere i brug end den med vinkler, da grubeornamentet også findes i senere lag (voldgrav I lag 146 (fig 7 h) og lag 144 (fig. 8 b og e) og voldgrav II lag 11 (fig. 9 d) og lag 4 (fig. 10 m og o))[10]. Foruden de ornamenterede tragtbægre findes der i de samme lag en hel del uornamenterede.
En anden form for grubeornamentik findes på nogle grove, spandformede kar fra det øverste lag i voldgrav II (lag 2) (fig. 11 a-d). Tilsvarende karformer og ornamentik er karakteristisk for periode V af mellemneolitisk tid[11].
Vi har været heldige i Sarup at finde nogle skår af lidt „finere“ kar. Skulderkarret (fig. 7 a) fra lag 146 i voldgrav I må med sin afrundede skulder og trekantbåndet på denne henføres til periode II[12]. Nogle kar/skåle fra voldgrav I, lag 144 (fig. 8 a) og voldgrav II, lag 4 (fig. 10 a og d), må nærmest henregnes til typen afsatskar/skåle, der dateres til omkring periode III[13].
I voldgravene er der også fundet rester af et par ornamenterede skåle (fig. 7 b og 9 a). Ornamenterne er på begge skåle udført i furestik. Skåle af samme type er velkendt bl.a. fra Blandebjergbopladsen[14], der dateres til periode II. Foruden de ornamenterede skåle er der fundet en hel del uornamenterede. Fra lag 4 i voldgrav II haves en skåltype med indadbøjet rand (fig. 10 c, g-h). En enkel af disse er ornamenteret med en vertikal række af cardium-indtryk (fig. 10 g). Fra samme lag haves også en lille, åben skål på fod (fig 10 e), denne er kun ornamenteret på indersiden.
To kar, hvoraf det ene er helt, må henføres til gruppen „dobbeltkoniske skulderkar“ (fig. 8 c og 10 b), skulderen er dog på begge temmelig svagt markeret. Begge kar er uornamenterede. Kar med klart markeret skulder dateres til periode II[15]. Eftersom ovennævnte kar har en „svagere“ skulder, må de nok dateres lidt senere.
Af skår, der kan have en vis interesse for dateringen, er bl.a. ét fundet i det nederste lag i voldgrav I (lag 148 fig. 6 c)). Det drejer sig her om et skår, der er ornamenteret med lodrette felter i beviklet snorteknik, afgrænset af en række korte, skråtstillede indtryk, ligeledes i beviklet snor. En tragtskål med en lignende ornamentik er fundet foran indgangen til jættestuen Myrebjerg på Sydlangeland[16]. En datering til periode I b synes da rimelig. Et andet skår fra voldgrav II, lag 11 (fig. 9 f), er ornamenteret med det såkaldte „lynlåsbånd“, der her ser ud til at flankere et krydsskraveret bånd. Foruden denne ornamentering findes der på skåret et felt med vertikale linjer. „Lynlåsornamentet“ er et karakteristisk element på periode I’s skåle[17]. Sammensætningen her med et vertikalt linjeflet kan dog tyde på, at dette skår skal dateres til periode II.
I voldgravene er der fundet en hel del lerskiver, hvoraf de fleste dog er i fragmenter. Blandt lerskiverne fra de nederste lag i begge voldgrave (voldgrav I, lag 146 og voldgrav II, lag 11) er en hel del ornamenteret (fig. 7 k og 9 n) i modsætning til dem fra de øvre lag (voldgrav I, lag 144 og voldgrav II, lag 4 og 2). Blandt lerskiverne fra lag 146 i voldgrav I skilte den ene sig ud, da den var af miniatureform (fig. 7 k).
En datering af lagene i voldgravene må sammenfattes således, at lag 148 i voldgrav I ud fra skåret med beviklet snorornament (fig. 6 c) må dateres til periode I, evt. I b af mellemneolitisk tid. Lag 146 må ud fra skulderkarret (fig. 7 a) og den ornamenterede skål (fig. 7 b) dateres til periode II. Det er derimod vanskeligere at datere lag 144, men ud fra afsatsskålen (fig. 8 a) og det dobbeltkoniske skulderkar (fig. 8 c) må laget nok dateres til en sen del af periode II eller til periode III, men keramikken fra dette lag må dog først nøjere analyseres. For voldgrav II gælder det, at lag 11 må dateres til periode II ud fra den ornamenterede skål (fig. 9 a) og det lynlåsornamenterede skår (fig. 9 f); laget er sandsynligvis samtidig med lag 146 i voldgrav I. Lag 4 synes at måtte dateres til en sen del af periode II ud fra afsatsskålene (fig. 10 a og d) og det dobbeltkoniske skulderkar (fig. 10b); det er sandsynligt, at dette lag er samtidigt med lag 144 i voldgrav I. Det øverste lag, lag 2, i voldgrav II må helt entydigt dateres til periode V af mellemneolitikum.
Alle disse lag i voldgravene tyder på, at der, med afbrydelser, har været en del bosættelser på selve det næs, der indhegnes af forsvarssystemet. Systematiske opsamlinger på næsset har da også godtgjort, at der her findes kulturlevn fra de perioder, der er repræsenteret i voldgravenes aflejringer. En evt. udgravning på selve næsset vil sandsynligvis give os kendskab til disse perioders husformer, ligesom en stor fladeafdækning evt. vil kunne oplyse os om, hvorvidt der her har været forskellige funktionsområder på pladsen, ganske som man har iagttaget det i Büdelsdorf[18].
Disse undersøgelser på Sarup-pladsen, som Albrectsen påbegyndte i 1968, har allerede givet os et vist indblik i en ny anlægsform for den nordiske tragtbægerkultur, nemlig at bopladserne kunne være omgivet af et forsvarssystem. Kommende undersøgelser på lokaliteten og af fundene derfra vil kunne give os en hel del oplysninger om den befolkning, der har befolket Sydvestfyn for 5000 år siden.