Jeg har spist små og faste vongole-muslinger i Italien, lækre østers fra Bretagne – og kæmpe, sødmefulde kammuslinger fra havet ud for Boston i USA. Imidlertid må jeg dog konstatere, at når det kommer til smag og konsistens, er der intet, der overgår en god gryde blåmuslinger fra de danske farvande. Det er en lækker spise, der kan varieres i det uendelige – og så har muslinger været en del af kosten her til lands siden slutningen af jægerstenalderen.
Det er således velkendt, at man samlede og spiste store mængder af østers i slutningen af jægerstenalderen. Faktisk indtog man østers i så store mængder, at der langs især Kattegat-kysterne og de hermed forbundne fjordsystemer – herunder Limfjorden – blev opbygget veritable bjerge af skaller – de såkaldte køkkenmøddinger. De tidligste bønder, der levede i tiden efter ca. 4000 f.Kr., mæskede sig også i de velsmagende skaldyr. I øvrigt samlede de også gerne hjertemuslinger, blåmuslinger og endda havsnegle – kræsne var de ikke, når muligheden for en skaldyrssuppe bød sig!
I løbet af bondestenalderen skete der ændringer i havmiljøet, som betød, at østers ikke længere var udbredt over så store dele af landet som tidligere, men appetitten på skaldyr var ikke forandret. De bronzealderbønder, der boede nær kysten, samlede således hjertemuslinger og i et vist omfang blåmuslinger. I jernalderen synes man at have haft en særlig forkærlighed for blåmuslinger, for i flere østjyske fjorde – men også ved Nordfyns kyster – er der fundet affaldslag eller mindre dynger af denne arts skaller fra århundrederne omkring Kristi fødsel. Vi kan også se, at man har slæbt skaldyr med ind i baglandet, for muslingeskaller er fundet på bopladser, der ligger indtil ca. 7 km fra datidens kystlinje. Om de var tilberedt først, kan vi ikke vide – og i det hele taget ved vi intet om, hvordan man indtog muslingerne i oldtiden. Der er imidlertid ingen tvivl om, at især i det tidligste forår, hvor vinterforrådet var ved at være opbrugt, har muslingerne udgjort et kærkomment og vitaminrigt tilskud til føden.
En grydefuld blåmuslinger, tilberedt som beskrevet herunder.
Når mange i dag fravælger blåmuslinger på tallerkenen, skyldes det antageligt, at de føler sig usikre på, hvordan de skal tilberedes. Imidlertid kan dette skaldyr nærmest betegnes som fast food – oven i købet af den billige og sunde slags! Køb et net friske blåmuslinger, skrub dem godt og kassér dem, der er revnede eller som ikke lukker sig, når man slår dem mod kanten af vasken. Dernæst finsnittes et mellemstort løg og et par fed hvidløg, en gulerod, en pastinak, ca. 1/3 af en fennikel og to stængler blegselleri. I en rummelig og gerne tykbundet gryde varmes en god sjat olivenolie, og heri får løg og dernæst hvidløg lov at blive blanke. Så tilsættes tern af de hårde grøntsager, og efter et par minutter de øvrige grøntsager. Når de har fået et minuts tid under jævnlig omrøring, tilsættes muslingerne og et par solide glas hvidvin. Der røres rund – låg lægges på og de næste 3-4 min skal der være god varme på. Hæld dernæst en sjat fløde i, gerne 2-3 spsk. finthakket kapers og finthakket chili efter behag – smag til med salt og peber og retten er færdig. Den serveres med pasta eller hjemmegjorte fritter og brød – og gerne en salat ved siden af. Husk både at lægge kniv, gaffel og ske på bordet, for suppen i bunden af gryden er fantastisk! Dertil nydes et køligt glas hvidvin, mens man sender en tanke tilbage til Ertebøllekulturens jæger/fisker-folk, der nok måtte nøjes med at koge skaldyrene med de urter, de kunne finde i skoven. Velbekomme!
Når man spiser muslinger, må fingrene i brug – og vær opmærksom – der kan være små perler i skallerne!
Læs mere om indsamling af skaldyr og fiskeri i jernalderen
Henriksen, M.B. 1997: Fiskeri og kystjagt på Nordfyn i jernalder, vikingetid og tidlig middelalder. Sletten. Årsskrift for nordfynsk lokal- og kulturhistorie 1997, s. 5-14. Næsby.
Henriksen, M.B. 2000: Fiskeri og kystjagt i jernalder, vikingetid og tidlig middelalder – et nordfynsk eksempel på arkæologisk kortlægning. Arkæologi for alle, marts 2000 nr. 1, s. 18-26.
Løkkegaard Poulsen, K. 1978: Eisenzeitliche Muschelhaufen in Dänemark. Offa 35, s. 64–85.
