Gæsterne i Den Fynske Landsby kunne i sommeren 2019 opleve en ny indretning af det gamle træskomagerhus fra Vigerslev på Nordfyn. I forbindelse med et studieprojektforløb undersøgte jeg husets historiske baggrund med henblik på at formidle dets historie og udseende, som det var i 1890’erne, da to familier boede i huset under samme tag, men under vidt forskellige økonomiske kår. Det er historien om dette gamle hus, der er omdrejningspunktet i denne artikel. Vi begynder i starten af 1800-tallet.
Træskomagerhuset stod oprindeligt på matrikel 17 i den lille landsby Vigerslev, som ligger på Nordfyn. Det var præstegården i Vigerslev By, der ejede huset og lejede det ud som fæstehus frem til 1862. Vigerslevhuset og præstegården var blandt de få ejendomme i Vigerslev, som ikke var ejet af Margård Gods. Huset var desuden et af de få i byen, der var jordløst – bortset fra en lille have, hvor beboerne kunne dyrke grøntsager til eget behov.
Huset, som i dag ses i Den Fynske Landsby, blev bygget i 1838. Det lignede i sin opbygning den forhenværende bygning, som var brændt ned tidligere samme år. I en brandtaksation fra 1811 står det beskrevet, at det tidligere hus var otte fag langt og ni alen dybt med undertømmer af eg og overtømmer af fyr. Der var to stuer, en forstue, et kammer og et bryghus. Derudover var der også en bageovn og to skorstene.[1]
I det hus boede fæster Hans Madsen med sin familie fra 1801 til 1837. I 1801 bestod husstanden af Madsen selv, hans første kone, Johanne Margrethe Jacobsdatter, deres to børn, en tjenestepige og hustruens enkemoder. Foruden at være fæster betegnes han i 1801 som husmand og væver.[2] Ved næste folketælling i 1834 har han skiftet profession til slagter og er blevet gift på ny med Anne Cathrine Nielsen, med hvem han fik sønnen Hans Hansen.[3] Selv om huset i 1837 blev overdraget til ny fæster, blev Hans og Anne Cathrine boende som aftægtsfolk frem til deres død.
Den 14. december 1837 fik Vigerslevhuset nye beboere. Skomageren Jørgen Hansen Ellegaard flyttede ind sammen med sin hustru, Karen Andersdatter, og deres søn, Hans Jørgensen Ellegaard.[4] I folketællingen 1845 kan vi se, at sønnen var flyttet ud, mens en plejedatter på 7 år var flyttet ind.[5] Derudover ankom skomagersvenden Jørgen Jørgensen til sognet og flyttede ind i huset i 1841.[6] Skomagerarbejdet har med god sandsynlighed fundet sted i husets store dagligstue, da der endnu ikke var etableret et værksted.
I juli 1838 brændte det første hus ned, og i november samme år blev et nyt bygget. Det er det hus, der i dag kan ses i Den Fynske Landsby. Huset var otte fag langt og 10 alen dybt med undertømmer af eg og overtømmer af fyr. Dele af huset blev bygget op af brændte sten. Det fik stråtag, havde to kamre, et bryggers og en forstue samt to kamre til aftægtsfolk.[7] I 1849 blev det udvidet med en gavlkvist på husets vestlige facade.
I december 1862 købte Ellegaard huset til selveje for en sum af 227 rigsdaler.[8] Jørgens første kone, Karen, nåede kun kort at opleve at være selvejer inden sin død den 28. december 1862. Året efter, den 28. november, giftede Ellegaard sig på ny med Louise Nicoline Rasmussen, der var 37 år og kom fra Ringe.[9]
I 1868 tog Ellegaards liv en drastisk drejning. Den 4. august blev han idømt otte måneders forbedringshusarbejde, fordi han havde stjålet og slagtet et får, der tilhørte degn Kjær. Hvorfor han gjorde dette, ved vi ikke, men vi ved, at han måtte afsone dommen, betale erstatning til degnen på otte rigsdaler og betale sagens omkostninger.[10] Det må have taget hårdt på Ellegaard, hvis økonomi i forvejen var udfordret. Allerede i 1866 modtog han fattighjælp, og efter tyveriet blev situationen forværret. Fra 1872 til 1879 modtog han årligt fattighjælp,[11] og til sidst måtte han sælge huset på tvangsauktion.
Efter salget af huset blev Ellegaard i Vigerslev By, hvor han boede i et hus sammen med sin kone og fem andre beboere.[12] Den 1. oktober 1882 afgik han ved døden, og han blev begravet den 6. oktober på byens kirkegård.[13]
[14]Selv om Ellegaard blev betegnet som skomager, var det træsko, der blev lavet i huset. Træskoen var det foretrukne fodtøj hos bønderne langt tilbage i tiden – de kendes allerede fra 1500-tallet i Danmark. Oprindeligt var det en del af vinterens gøremål for mændene at snitte træsko til husstanden, men det blev senere mere brugt at få lavet sine sko ved træskomageren.
Træskomageriet var et meget almindeligt erhverv i Danmark. Det hørte blandt de håndværk, der måtte drives ude på landet. Før Næringsfrihedsloven i 1857 var håndværkere tilknyttet købstæderne, hvor de var opdelt i lav og havde monopol på at drive deres håndværk. Kun få håndværk var undtaget disse bestemmelser, deriblandt træskomagere, bødkere, pottemagere m.fl. Disse måtte nedsætte sig på landet, da man mente, at de var nødvendige for bønderne. Landhåndværkeren måtte ikke drive sit håndværk inde i byerne, og salget var begrænset til landboerne og markeder.
Landhåndværkere, deriblandt træskomagere, supplerede oftest deres indtægter gennem andet arbejde, f.eks. som tækkemand, høstmedarbejder eller lignende. En fuldtidstræskomagers arbejdsdag kunne snildt vare mellem 12 og 14 timer, og en dygtig håndværker kunne producere 4-5 par sko om dagen. Når træskomageren havde fremstillet ca. 30-40 par træsko, solgte han dem på torvet i den lokale købstad. Det var ikke uhørt, at aftageren købte et dusin i forskellige størrelser – så var der nemlig til hele familien.
I slutningen af 1800-tallet blev træskohåndværket presset, i takt med at man begyndte at fabriksfremstille træsko. Det resultererede i, at de lokale træskomagerværksteder så småt gik i opløsning, og træskomagerne begyndte efterfølgende at søge arbejde på fabrikkerne.
I 1871 fik Vigerslevhuset ny ejer, da lokalbeboeren Jørgen Jensen købte huset. Jørgen Jensen var født den 21. marts 1810 på sine forældres gård, der lå på matrikel 5a i Vigerslev By. Han var den ældste af en søskendeflok på syv og boede hos forældrene, til han var omtrent 30 år. Han har med god sandsynlighed været beskæftiget på Margård Gods, som tilfældet var med de fleste beboere i byen på daværende tidspunkt.[15]
I 1843 rejste Jensen til Søndersø Sogn, hvor han var i tjeneste hos præsten i otte år. Derefter flyttede han hjem til Vigerslev og boede hos sin fader. I 1855 var Jørgen Jensen en almindelig del af husholdningen, men i 1857 købte Jensen forældrenes gård til selveje af Margård Gods for en sum af 8500 rigsdaler.[16]
Jensen boede der frem til 1866, hvor han solgte gården for 16.200 rigsdaler. Jørgen Jensen skiftede derefter titel til particulier.[17] En particulier var en mand, der levede af sin formue og sine renter. Efter salget af gården er det ikke muligt at spore Jørgen Jensen i en periode. Mellem 1866 og 1871 ved vi, at han stadig blev betragtet som beboer i Vigerslev, men det er noteret i Folketællingen 1870, at han ikke var i byen. [18]
I 1871 var Jørgen Jensen vendt tilbage til byen, hvor han købte Vigerslevhuset på tvangsauktion for 460 rigsdaler.[19] I 1880 boede han i huset sammen med et indsidderpar,[20] og i 1882 lejede Jensen husets sydlige rum ud til en lille snedkerfamilie på fire personer. I værelset bag kvisten boede en husholderske.[21]
I 1891 gennemgik huset en større udvidelse, da der blev tilføjet et fag i den sydlige ende og tre fag i den nordlige ende. Mod nord blev værkstedet etableret. Udvidelsen tyder på, at der var et økonomisk overskud i huset, da hele den nederste gavl er pyntet med såkaldte ’krydsdokker’. Disse tilfører ikke nogen funktion til husets stabilitet, men viser derimod, at man har haft råd til at bruge unødvendigt egetræ udelukkende til pynt.[22]
Fremgår en person som particulier, som tilfældet er med Jørgen Jensen, kan det være svært at vide, hvad vedkommende beskæftigede sig med, eller om han overhovedet havde et erhverv. Fra en beretning af snedkerdatteren Karen Dorthea, der boede i huset i perioden 1882-1906 og igen i 1916- 1921, ved vi, at Jørgen tjente lidt penge ved siden af ved at lave tørvekurve og træsko for folk.[23] Dermed forblev træskomagerhvervet fortsat i huset.
Den 10. oktober 1893 døde Jørgen af alderdom, og han blev begravet otte dage senere på byens kirkegård.[24] Jørgen Jensen blev hverken gift eller fik børn. Arvingerne solgte huset til lejeren Christian Lauritz Pedersen ved boets opgørelse.[25]
Efter Jørgen Jensens død købte forhenværende lejer Christian Laurits Pedersen huset for 1000 kr.[26] Christian var født ca. 1856 og stammede oprindeligt fra Odense-egnen. Han optrådte første gang i Vigerslev Sogn i 1880, hvor han var 24 år og boede i Rue. Her arbejdede han som snedkersvend på gård nr. 7 for bygmester Johansen.[27] I 1882 flyttede han ind i Vigerslevhusets sydlige værelser sammen med sin kone, Ane Cjerstine Larsen, hendes datter, Karen Dorthea Hansen, og deres fælles søn, Harold Petersen. Christian var snedker, men udførte ikke længere håndværket, fordi han havde tuberkulose. Karen Dorthea beretter, at han oftest arbejdede som daglejer, men hun specificerer ikke, hvilket arbejde han udførte.[28]
Da familien købte huset i 1895, flyttede de ind i husets øvrige del, mens der frem til 1898 boede en syerske til leje i de to rum mod syd. Sønnen Harold flyttede til Langeland, mens Karen Dorthea flere gange i den tid, hvor Christian ejede huset, flyttede ind og ud. Fra 1901 boede der et plejebarn ved navn Peder Christian Pedersen, som var Christian og Anes barnebarn og søn af Karen Dorthea.
I 1924 solgte Christian huset til familien Lentz, men havde fortsat retten til at bo i Vigerslevhuset. Af salgskontrakten fremgår det, at “sælger forbeholder sig ret til, vederlagsfrit og for sin livstid, at bebo og benytte den sydlige ende af ejendommens stuehus […]”.[29] Trods denne mulighed boede han ifølge folketællingen i 1825 også andetsteds i byen.[30] I 1931 rejste Christian til Rudkøbing for at besøge sin søn. Under opholdet døde han, 75 år gammel. Han blev begravet på familiens gravsted på Vigerslev Kirkegård.[31]
Husets sidste beboere blev familien Lentz. Johan Christian Frederik Lentz, der købte huset i 1924 for 4.000 kr., blev født i Vorup Sogn nær Randers i 1881. Da han kom til Fyn blev han i 1922 gift med Betty Jensine Lentz, f. Jørgensen, i Lunde Sogn, og sammen fik de otte børn.[32] I forbindelse med min undersøgelse af husets historie fik jeg mulighed for at tale med familiens yngste datter, Ragna. Hun beretter bl.a., at faderen Johan gik under navnet Frederik i lokalområdet. Han arbejdede som daglejer på Margård, men var egentlig træskomager. Hun husker, at han lavede træsko til familien og få andre mennesker. Dermed forsatte træskomageriet i huset frem til det sidste.
Ragna blev født i 1938 og var meget ung, da forældrene solgte huset til Den Fynske Landsby. Selv om Ragna ikke husker meget om huset, er der alligevel minder, som står klart. Hun erindrer, at der i køkkenet stod et køkkenbord med vask – dette husker hun, da Frederik fra tid til anden måtte bekæmpe de rotter, som kravlede inde i rørene. Hun erindrer også, at det åbne ildsted blev brugt i forbindelse med røgning. Ragna kan i hvert fald huske, at der hang noget oppe i skorstenen.
Den tilhørende have var meget stor. Den bestod af forskellige frugttræer og -buske. Ragna husker, at der var et meget stort træ, hvori der hang en gynge. I samme træ voksede også sommeræblerne, og dem måtte familiens børn gerne spise af.
Hun husker også tydeligt loftet. Det var her, de yngste af børnene sov, deriblandt hende selv. De måtte ikke gå ind i kvistværelset, da de havde fået at vide, at gulvet ikke var sikkert at gå på. Loftet står klart for Ragna, fordi hun husker at blive vækket meget tidligt en morgen, da husets tag skulle tages ned.
Hvorfor det netop var Vigerslevhuset, der blev valgt til Den Fynske Landsby, ved vi ikke. Ragna mener, at det var kvisten, der gjorde udfaldet. Det var ikke typisk at finde gavlkviste på sådanne mindre huse i 1849, da disse mest hørte til på præstegårde og andre større ejendomme. Dermed har et landhåndværkerhus med en gavlkvist været noget helt særligt.[33]
I 1943 købte Den Fynske Landsby Vigerslevhuset for 2.100 kr., og året efter blev det flyttet til opbevaring.[34] Træskomagerhuset var således et af Landsbyens tidligste huse. Det nåede dog ikke at stå helt færdigt, da museet åbnede første gang, men man påbegyndte genopbygningen straks, og det gamle hus fra Vigerslev stod klar til museumsgæsterne i 1947.[35]
Ragna Marie Thomsen, f. Lentz, for hendes historie og beretning vedrørende familien Lentz.
