Museumsinspektør, ph.d., cand.mag. i historie
Forskningsområde:
Forskning bredt inden for byhistorie og tidlig moderne tids kulturhistorie med et særligt fokus på hverdagens historie og fænomener som rum, materialitet, følelser, krop, køn og identitet.
Har beskæftiget sig med en række emner inden for byens kulturhistorie såsom kriminalitetshistorie, følelseshistorie, privatlivets historie samt forholdet mellem militær og privat i 1700-tallets by. Ph.d. fra Københavns Universitet med afhandlingen Følelsernes fællesskaber – Moralske følelser og sociale relationer i København 1771-1800.
Har i de seneste år især forsket i urbane identiteter, geografier og byfortællinger med bredt fokus på Odense – fra iscenesættelsen af identitet i offentlige ceremonier i byrummet til udviklingen af bybilleder og -fortællinger fra renæssancen og frem til i dag.