Energihistorie er et forskningsfelt som i de kommende år vil være et omdrejningspunkt under forskningsprogrammet Urbane Transformationer ved Forskningscentret Centrum. Udgangspunktet er nyere tid, men ambitionen er også at udvikle forskningsprojekter med lange kronologier. Menneskers afhængighed og brug af energi afgrænser sig netop ikke til den moderne periode, men har været et vilkår til alle tider. Forskningscentret Centrum omfatter både arkæologer og historikere og har derfor et potentiale til at kunne forfølge energihistoriens lange linjer.
Den energihistoriske interesse bygger bl.a. videre på projekterne Bylivets sorte omstilling og Midt i en krisetid. Begge projekter kombinerer energihistorien med et kulturhistorisk blik for hverdagshistoriske forandringer.
En forskningsdagsorden, der tager udgangspunkt i energikrisernes urbanitet, skal skærpes og udvikles, og til det formål har Centrum modtaget midler fra Kulturministeriets Forskningspulje til projektmodning i 2023 og 2024.
De store energikriser har formet århundreders økonomier, kulturelle strømninger og står som vigtige historiske milepæle. De har imidlertid ikke kun betydet kolde hjem og økonomisk nedtur, men har bidraget til teknologisk innovation samt politisk og kulturel forandring. I dag står vi overfor en dobbelt energikrise. På en og samme tid hærger en forsyningskrise udløst af Ruslands krig i Ukraine og en mere grundlæggende klimakrise.
Udforskningen af energihistorie og energikriser er med god grund ikke en ny disciplin, men de nærværende kriser sætter alligevel energiens historie i nye perspektiver og åbner for nye spørgsmål.
Byerne indtager en særlig rolle i forhold til forbrug og afhængighed af brændsler, som skal tilføres fra et opland. Moderne byer udviklede sig til infrastrukturelle knudepunkter for distribution og forbrug af kul, olie og gas. Særligt kullet virkede centraliserende og gav byboerne helt nye muligheder for økonomisk udvikling og komfort via de store urbane systemer som gasværk, jævnstrøm og fjernvarme. Tilsvarende blev byerne særligt sårbare, når brændselsresurserne udeblev. Odense udgør i et energihistorisk perspektiv en særligt interessant case ved et godt kildegrundlag i en lang kronologi, og fordi byen indtog en særrolle i den fossile energis-epoke med gasværk allerede i 1853 og udviklingen af Vesteuropas mest tætmaskede fjernvarmenet i 1980’erne.
Projektudviklingen består af tre led der skal udvikle og skærpe problemstillinger, der har potentiale til større tværinstitutionelle forskningssamarbejder. Der arbejdes med smallere problemstillinger med udgangspunkt i energitransitioner i krisernes tegn i et langt kronologisk perspektiv. Anslaget er Odense som case, men sigtet er bredere:
Byernes tætte koncentrationer af mennesker har til alle tider krævet ressourcer fra et opland, men hvordan og i hvor høj grad kan man undersøge, hvilke brændselsresurser, der er blevet udnyttet i Odense i middelalderen? Kan man sige noget om, hvor brændslet kom fra? Med afsæt i historiske kilder som fx Dr. Christines regnskaber samt et meget stort arkæologisk, vedanatomisk og vegetabilsk materiale fra Odenses middelalder og en række lokaliteter i byens opland søges muligheder og udfordringer i forhold til at belyse spørgsmål om byernes datidige brændselsforsyning afdækket.
Det stigende kulforbrug i slutningen af 1800-tallet medførte udbredt frygt for kulmangel. Frygten blev realitet flere gange fra kulnøden i 1870’erne, over forsyningskriserne udløst af 1. og 2. verdenskrig til efterkrigstidens konstante mangelsituation. Hvordan blev energikriserne håndteret i Odense i og andre større byer, og hvordan kan det være kulmanglen tilsyneladende medførte en konstant udbygning af de urbane energiinfrastrukturer og ikke en afvikling?
Udskiftningen af fossil energi til fornybare resurser i byernes energisystemer har medført forandringer i forholdet mellem by og forsyningsmæssigt opland. Hvor kul og olie måtte hentes langvejs fra, kan vind- og solenergi produceres i landskabet. I dette skifte er det netop i en dansk kontekst vindenergien, der har fået størst forskningsmæssig opmærksomhed. Erkendelser fra den forskning vil indgå her, men som noget nyt skal fokus være på den urbane infrastruktur så som den stedbundne fjernvarme og de transformationer de store bynære kraftvarmeanlæg har gennemgået under pres fra klimakrisen gennem omstilling til nye brændselstyper og banebrydende forsøg med CO2-fangst.
