Tre stykker bronze fra samme sværd genforenet efter 40 år.
Da den nyuddannede landmand Kaj Tvedeskov i 1957 overtog ejendommen Turupgård på Sydvestfyn, var interessen for fortiden allerede vakt. Han var nemlig vokset op som nabo til den kendte skibsgrav ved Ladby på Nordøstfyn. Som en helt naturlig del af markarbejdet har Kaj Tvedeskov da også kigget efter oldsager i årene som aktiv landmand, og man må sige, at den fede sydvestfynske jord har givet udbytte på mere end én måde. Vindueskarmene i gårdens hovedbygning er dækket af adskillige flintøkser og dolke fra sten- og bronzealder samt slagger og potteskår fra jernalderen – alt fundet på gårdens jord. Et af Kaj Tvedeskovs fund overgår dem alle, nemlig et bronzesværd, som til og med har en sjov fundhistorie.
På et højdedrag nær gården fandt Kaj Tvedeskov allerede i 1959 et stykke bronze, som ikke i første omgang blev opfattet som en oldsag. Stykket blev foræret væk, og mere end 10 år gik, før der igen dukkede et stykke bronze op på bakketoppen. Var der mon en sammenhæng? Det kunne ikke umiddelbart afgøres, for stykkerne passede ikke sammen.
I en del år henlå marken på bakketoppen i brak, men i efteråret 2002 skulle den pløjes op igen. Kaj Tvedskov gik en tur hen over området, for der kunne jo være mere. Og det var der selvfølgelig – endnu et stykke bronze var pløjet frem.
Nu blev museet kontaktet, og ved den efterfølgende besigtigelse og opmåling af fundstedet kunne det konstateres, at der sikkert har ligget en gravhøj på bakketoppen. Den er antagelig slettet for et par hundrede år siden, og efterhånden har plovjernet gnavet sig ned mod højens bund – og i disse årtier er den altså ved at ødelægge det, der engang var en bronzealdermands sidste hvilested. De tre bronzestykker stammer nemlig fra et bronzesværd, der kan dateres til tiden omkring 1300 f.Kr. – altså solvognens og Egtvedpigens tid. Da de tre stykker sværdklinge blev lagt op ved siden af hinanden, sås det tydeligt, at de to af stykkerne oprindeligt har hængt sammen, og sværdklingen kunne forenes efter mere end 40 års adskillelse.
Sværdstumperne er nu ved at blive konserveret på Odense Bys Museer, og herefter bliver de udstillet i på Møntergården.
