I år fejrer man, at det er 150 år siden, at Danmark fik sin første samlede straffelov. Det er bl.a. markeret med en række udsendelser på DR K, hvor lovgivningens historie og betydning er formidlet på glimrende vis. Men hvorfor er der overhovedet grund til at fejre, at en ny lovsamling trådte i kraft? Det er der ikke mindst fordi 1866-loven var et nybrud med hidtil gældende lovpraksis på flere områder. Før 1866 udstedtes domme med hjemmel i Christian V.s Danske Lov fra 1683, og dele af denne lov havde rødder tilbage til Jyske Lov fra 1241 – af hvilken uddrag måske var nedarvet fra den sene oldtid! Dele af Danske Lov var baseret på lovgivning og praksis fra Christian IV.s tid, og det gælder ikke mindst den del, der omhandler brugen af bålstraf. Denne strafform, hvor forbryderen straffes for sin ugerning med døden på bålet, er nok mest kendt fra hekseprocesserne og især fra sagen mod Maren Spliid, der blev brændt i Ribe 9. november 1641.
Døden på bålet blev imidlertid ikke kun praktiseret som straf for udøvelse af trolddom, men også for mordbrand, incest og sodomi. I sidstnævnte tilfælde gjaldt straffen både for forbryderen og det dyr, som handlingen var gået ud over – ofte en ko eller hest. Årsagen til denne drastiske praksis var dels, at man ikke skulle kunne møde dyret og dermed blive mindet om den syndige handling, og dels, at man ganske enkelt frygtede, at samkvemmet mellem forbryderen og dyret skulle resultere i et afkom af ukontrollabel karakter! Bålet skulle på én gang fjerne alle spor af synderen eller synderne og fungere som en slags skærsild, der rensede synderne. Samtidigt skulle strafhandlingens grusomhed virke afskrækkende på tilskuerne.
Den sidste officielle bålstraf for trolddom blev eksekveret mod Anne Palles fra Tåderup på Falster den 4. april 1693; Christian V. havde dog vist nåde, så Anne blev halshugget, før liget blev kastet på bålet! Imidlertid fortsatte man med at anvende bålstraf for mordbrand og sodomi helt frem til 1819. I denne sammenhæng er det imidlertid tankevækkende, at lovgrundlaget for at idømme bålstraf først blev afskaffet med den straffelov, hvis 150-års jubilæum fejres i år. Hverken Grundtvigs eller Kolds tanker satte en stopper for de barbariske tanker, der ligger bag en strafhandling, som var baseret på gammeltestamentariske øje-for-øje og tand-for-tand-principper. Der er således god grund til at markere, at man med indførslen af straffeloven i 1866 erstattede en lovpraksis, der minder ikke så lidt om den sharia-lovgivning, som vi i dag tager stor afstand fra. Det er trods alt ikke mange generationer siden, at den danske lovgivning gav mulighed for afstraffelsesmetoder, som ikke ligger fjernt fra dem, der praktiseres af nutidens mørkemænd.
Læs mere om en 1600-tals bålstrafhandling i Højby i Højby-Nyt april 2016 s. 22:
https://issuu.com/hbnyt.dk/docs/2016-3
