Stenalderens jægere og fiskere dekorerede gerne overflader på smykker, redskaber og våben med fint indskårne eller indborede mønstre. Nu og da har de også afbildet dyr – i nogle tilfælde endda udskåret i rav. Derimod var de særdeles karrige med at afbilde deres medmennesker, og når det skete, havde personskildringerne stiliseret eller symbolsk karakter. Måske var der ligefrem tabuisering forbundet med at gengive mennesker i naturalistiske fremstillinger?
Ravsmykke i Nationalmuseets samling med stiliseret menneskefigur. Efter Müller 1896.
I Museum Odenses samling indgår et af de sjældne eksempler på afbildninger af mennesker fra jægerstenalderen. Afbildningerne findes på et spatelformet redskab af ben, som har indgået i museets samling siden midten af 1800-tallet. Dengang var man desværre ikke altid omhyggelig med at få nedskrevet oplysninger om genstandenes proveniens, så vi ved faktisk ikke, hvor redskabet er fundet – men antager dog, at det er på Fyn.
Foto af den spatelformede bendolk. Bemærk den oprindelige sorte belægning i hullerne, især på stykkets bagside. I nogle huller ses hvidt stof – som er mel fra et gammelt forsøg med at fremhæve ornamentikken! Foto: Nermin Hasic.
Benredskabet er spatelformet og 16,1 cm langt med let asymmetrisk omrids. Det er skåret ud af en kraftig rørknogle, sikkert fra en kronhjort. Store dele af knoglens naturlige overflade har langsgående ridser, der viser, at det er skrabet glat med et flækkeredskab. Bagenden har en let konkav indskæring, og tæt herved ses en gennemboring. I den modsatte ende mødes de to langsider i en afrundet od. Kanten langs den rette langside er afrundet, mens kanten langs den skrå langside er mere skarp og har karakter af en egentlig æg.
Langs redskabets skarpe længdekant ses slidspor, som har berørt en del af ornamentikken, og det viser, at der ikke bare er tale om en kunstgenstand, men et brugsredskab. Lignende redskaber kendes fra store dele af jægerstenalderen, og det er foreslået, at der er tale om knive, der har været anvendt til at flå skind af dyrekroppe. Min egen erfaring med pelsning af dyr taler ikke mod en sådan tolkning. På moderne flåknive af stål genfinder man da også redskabets afrundede od, der modvirker perforering af skindet under flåningen.
Tegning af det ornamenterede benredskab fra Sophus Müllers første fremlæggelse af stykket fra 1896. Når man sammenligner med fotografiet, er det tydeligt, at der er tale om en meget præcis gengivelse.
Det er imidlertid udsmykningen på de to bredsider, der gør stykket særlig interessant. Ornamentikken dækker begge bredsider på nær et 5-5,5 cm langt område ned mod odden, hvor overfladen er helt glatskrabet. Udsmykningen er konsekvent og præcist udført med grupper af små, ensartede, koniske borehuller, utvivlsomt lavet med en sylespids flintflække.
Figurerne på den ene side forestiller fem personer på række, de fire med armene hævet over hovedet. En af dem har en 8-tals-formet, tværstillet udvidelse på overkroppen, hvilket den femte person også har – denne har til gengæld ingen arme eller hoved! Kan disse udvidelser på kroppen mon være – og da store – bryster, således at disse figurer forestiller kvinder? Er de tre bagerste figurer så mænd? De fire bagerste figurer ser ud til at have to sæt ben, men hvad det hele skal betyde, er vanskeligt at forstå. Personernes fremtræden kan tydes som om de deltager i et optog eller en dansescene.
På den anden side er der figurer, som er vanskeligere at afkode, men det er foreslået, at de forestiller en person med en geviropsats på hovedet samt en hund og fugle. En entydig udredning af motivet er dog vanskelig at give, men måske forestiller det en jagtscene.
I mange af de indborede huller sidder rester af et sort materiale. Der kan være tale om beg, som har været anvendt til at fremhæve motivet mod benvævets oprindeligt lyst gule farve. Noget lignende ser man også af og til på jægerstenalderens ravsmykker. Det var altså vigtigt, at motivet skulle være synligt for andre end ejeren.
Den berømte kølle af en urokseknogle fra Ryemarksgård på Sjælland. Også på dette stykke ses et optog med personer – måske både mænd og gravide kvinder. Foto: Lennart Larsen, Nationalmuseet.
Som nævnt kendes lignende bendolke fra store dele af jægerstenalderen, men kun få med beslægtet ornamentik, fremstillet med boreteknik. Disse ser ud til at høre til den allersidste del af jægerstenalderen, Ertebøllekulturen, og det gælder sikkert også stykket i Museum Odenses samling. Det er dermed 6-7000 år gammelt, og hvis antagelsen om, at bendolken, er fundet på Fyn er korrekt, kan vi stå overfor den ældst kendte afbildning af fynboer.
Hvis du vil vide mere
Brinch Petersen, E. (i tryk): Lots of dots. I: Publikation fra konferencen: International & Interdisciplinary Conference “Mesolithic Art – Abstraction, Decoration, Messages”, Halle (Saale), Germany, 19th -21 September 2019. (i tryk, forventet udgivelse 2023).
Henriksen, M.B. To ornamenterede pragtstykker. Fynboer & Arkæologi 2023, nr. 1, s. 18-22.
Müller, S. 1896. Nye stenalders Former. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1896, s. 303-419.
