Netop nu lyser kornvalmuen op med sine blodrøde blomsterstande, der kan farve en kornmark helt rød. Blomsternes farve er årsagen til, at kornvalmuen er blevet symbol på krigens blodsudgydelser, og herhjemme er den både sat i forbindelse med faldne fra svenskekrigene og de slesvigske krige.
Kornvalmue med endnu ikke udsprungne knopper og færdigudviklede blomster. Foto: Mogens Bo Henriksen, juni 2020.
Især forbindes den røde valmue dog med første verdenskrigs stillingskrig på Vestfronten. Når regnen af granater flåede jorden op, blotlagdes muldlagets pulje af valmuefrø, der herefter bredte sig som regulære blomstertæpper og forvandlede slagmarken til ”blodagre”. Symbolikken blev beskrevet og berømmet med canadieren John McCraes digt ”In Flanders fields”, På Flanderns (slag)marker, og valmuen blev selve symbolet på Vestfrontens slagtebænk. Efterfølgende gik veteraner med emblemer med valmuemotiv, ligesom symbolerne blev sat på de faldnes uendelige rækker af grave. I dag ser man den røde valmueblomst som en integreret del af symbolkulturen omkring krigsdeltagelse – bl.a. i udmærkelser fra USA’s hær.
Ved et udgravet og delvis rekonstrueret udsnit af en engelsk skyttegrav nær Ypres i Belgien lægger man mærker med valmuer for at mindes de tusinder, som led i de årelange slag under første verdenskrig. Foto: Mogens Bo Henriksen, 2019.
”In Flanders fields the poppies blow. Between the crosses, row on row” skrev John McCrae om valmuer i et digt efter blodigt slag ved Ypres. Billedet her stammer fra en af de enorme krigskirkegårde, hvor døde fra dette slag er begravet i uendelige rækker. Foto: Mogens Bo Henriksen, 2019.
Også i Ypres’ domkirke mindes man de faldne fra den store krig med valmueblomster. Foto: Mogens Bo Henriksen, 2019.
Også opiumvalmuen har en særlig symbolik, idet dens frøkapsler ses afbildet på ældre gravsten. Opiumsvalmuen har været kendt som en lægeplante, der bl.a. er forbundet med beroligende eller søvndyssende egenskaber – og afbildningen på gravsten symboliserer således den evige søvn. Et andet velkendt eksempel på blomstersymbolik er den røde rose – det ultimative kærlighedssymbol. Man kan også tænke på nelliken, som civilbefolkningen under revolutionen i Portugal i 1974 stak ned i soldaternes geværløb for at opfordre dem til ikke at bruge våben. Heraf kommer navnet nellikerevolutionen, som er indbegrebet af en ikke-voldelig revolution. Her kan man da tale om flower-power!
Rodknolde fra knoldet draphavre fra bronzealdergravpladsen Kildehuse II nær Odense. Efter Jensen 2010.
Skriftlige kilder fra middelalder og senere er rige på eksempler på blomstersymbolik, og det samme er sagaer og folkeviser. Fænomenet er så udbredt, at det er vanskeligt at forestille sig andet, end at oldtidens mennesker også forbandt bestemte blomster og andre planter med et særligt symbolindhold. I manglen på skriftlige kilder må vi ty til de arkæologiske fund og se, hvad vi kan udlede af dem. Især fund fra oldtidens grave er interessante i den sammenhæng – tænk blot på den røllike, der blev lagt på Egtved-pigens lig, umiddelbart før kisten blev lukket. Hvad betyder mon den?
På denne blog har jeg tidligere skrevet om hassel og ramsløg som eksempler på vækster, som kan have været tillagt særlig betydning bl.a. i forbindelse med begravelsesritualer. Et andet eksempel er græsarten knoldet draphavre, som der er fundet rester af i ganske mange grave fra bronzealder og frem til vikingetid. Og det er tilfældet i store dele af Nordeuropa.
Knoldet draphavre vokser spredt, hvorfor den ret udbredte forekomst i gravsammenhæng er påfaldende. Her finder man især plantens dråbeformede rodknolde, som kan være systematisk indsamlet. På grund af et højt indhold af stivelse var rodknoldene spiselige – næsten som små kartofler. Da man sjældent finder rester af andre spiselige planter i gravene, er det imidlertid spørgsmålet, om alene var næringsværdien var årsagen til, man fik knoldet draphavre med på dødsrejsen.
Svenske arkæobotanikere og arkæologer har argumenteret for, at den knoldede draphavre har været forbundet med frugtbarhed og måske genfødsel – altså helt som man kan argumentere for, at det har været tilfældet med hasselnødden. Rodknolde såvel som nødder har jo en vis lighed med testikler, så måske er det denne billedlige lighed, der har skabt en forestilling om, at hvis blot man fik en portion knoldet draphavre med i graven, var man sikret genfødsel og dermed nyt liv. Her hører vores viden imidlertid op, mens fantasien kan fortsætte i frit løb.
Knoldet draphavre med de små, karakteristiske rodknolde. Efter Mikkelsen og Bartholin 2009.
Hvis du vil vide mere
Artelius, T. 1999: Arrhenaterum Elatius ssp Bulbosum – om växtsymbolik i vikingatida begravninger. I: A. Gustafsson & H. Karlsson (red.): Glyfer och arkeologisk rum – en vänbok till Jarl Nordbladh, s. 215-228. Göteborg.
Brøndegaard, V.J. 1979. Folk og flora. Dansk etnobotanik 2. København (Opslag: Valmue s. 204-211).
Henriksen, M.B. 2009: Brudager Mark – en romertidsgravplads nær Gudme på Sydøstfyn. Bind 1, s. 273ff. Fynske Jernaldergrave bd. 6, 1-2. Fynske Studier 22. Odense.
Jensen, P.M. 2010: Makrofossiler. I: M. Runge 2010: Kildehuse II. Gravpladser fra yngre bronzealder og vikingetid i Odense Sydøst. Fynske Studier 23, s. 48-55. Odense.
Mikkelsen, P.H. & T. Bartholin 2009: Bestemmelse af makrofossiler fra Brudager-gravpladsen. I: Henriksen 2009, s. 274-275.
Andre vækster med særlig symbolik:
Ramsløg: https://blog.museumodense.dk/mogens-bo-henriksen/hvidloegsduften-fra-skovbunden/
Hassel: https://blog.museumodense.dk/mogens-bo-henriksen/bliver-det-ikke-snart-foraar/
