På siden af vandskulpturen midt i byporten i Kongensgade i Odense ses et rundt bronzerelief. Refieffet er en forstørrelse af en patrice fra Vikingetiden, fundet i Vestergade.
Når den nye udsmykning af Kongensgade indvies på lørdag (01.06) vil tilskuere bemærke et flot rundt bronzerelief på siden af vandskulpturen midt i “byporten” Relieffet er en meget stor forstørrelse af en såkaldt patrice, der i 1984 blev fundet ved udgravninger i Vestergade 74, – tæt ved den modsatte ende af Kongensgade. Originalen, der kun måler 3,1 cm. i diameter, dateres til 900-årene, midt i vikingetiden, og har været brugt til fremstilling af små pragtsmykker i guld eller sølv.
Og hvordan hænger den historie så sammen ? Jo, billedhuggeren Mogens Møller, der har skabt vandkunsten i Kongensgade, henvendte sig tidligt i processen til arkæologifunktionen ved Odense Bys Museer for at forhøre sig om, hvorvidt der i området var gjort oldtidsfund, der kunne indarbejdes i kunstværket og skabe en forbindelse mellem fortiden og nutiden. Det var der ikke umiddelbart, men Mogens Møller fandt til gengæld, at paticen fra Vestergade havde en så kraftfuld ornamentik, at det rigeligt kompenserede for afstanden. Derfor er der nu bygget et element af Odenses vikingetid ind i den nye vandskulptur, og det har Odense Bys Museer det ganske fint med !
Patricen blev fundet i 1984 under udgravning af en række grunde, der var blevet frilagt i forbindelse med nedrivningaf en række ældre ejendomme. Ved udgravningen fremkom et såkaldt grubehus ( et slags nedgravet værkstedshus) Endvidere fandtes spor af et hus bygget af store, jordgravede stolper, samt nogle spredte gruber. Den påviste bebyggelse kunne ved hjælp af lerkarskår dateres til en senere del af 900 frem til 1100-årene. Bebyggelsen ligger i nogen afstand ( ca. 400 meter) fra kernen af det ældste Odense, og det er muligt, at der i virkeligheden er tale om en af kongen ejet landsby Hetby eller Hedeby, der nævnes i et gavebrev fra Valdemar den Store til Sankt Knuds Kloster 25.06.1175.
Ved udgravningen blev der fundet en del genstande med forbindelse til metalstøbning, herunder dele af smeltedigler, en bronzeklump samt endelig patricen. En patrice er en form, over hvilken man med en hammer har presset en tynd guld- eller sølvplade ud, så patricens mønster blev overført til det kommende smykke. Bagefter har man så loddet små metalkugler og -tråde på smykket, formet kanterne og sat et spænde på bagsiden. På den måde har man kunnet fremstille en serie ret ens smykker til rige kvinder i vikingetidens Odense og opland.
Ornamentikken på patricen er i såkaldt Borrestil, der dukker op på skandinavisk metalhåndværk midt i 800-årene og fortsætter til engang i 900-årene.
Sporene efter metalstøbning og – indirekte- guldsmedehåndværk antyder, at bebyggelsen ved Vestergade ikke var en helt almindelig bondelandsby – men som sagt var den måske også kongelig ejendom og måske med særlige funktioner.
