Øst for Ibjerg på midtfyn, udgraver arkæologer fra Odense Bys Museer i perioden 2007-09 to store gravanlæg fra stenalderen. Det er nutidens stigende efterspørgsel på råstoffer til anlæggelser af veje m.m., der har indhentet dysserne.
Der er tale om to anselige langdysser, der hver især måler 92 meter. Dysserne er 7,5 meter brede og ligger parallelt med en afstand på kun ca. 6 meter.
Oldsager fra udgravningen er udstillet i biblioteket på Møntergården
fra den 1. juni til 31. december 2008.
Tid: Tirsdag den 20. maj kl. 19 – 21 & søndag den 14. september kl. 14-16.
Sted: P-pladsen ved langdyssen Anes Høj nær ved Ibjergvej 10, Birkum, Odense SØ
Buslinie: FynBus 970 ( 1,5 km ad Labirksgyden fra stoppestedet i Birkum)
Arrangører: Odense Bys Museer og Naturskolen Åløkkestedet.
Udgravning af så omfattende anlæg hører til sjældenhederne i dansk arkæologi. En af grundene hertil er, at så betydelige anlæg ofte er fredede. Da langdysserne ved Ibjerg sandsynligvis allerede i starten af 1800´tallet har været stærkt nedbrudte, blev det imponerende gravkompleks dog ikke fredet og man kan forestille sig, at de overpløjede dysser, er blevet forvekslet med en naturlig højning i landskabet? På orig. 1 kortet (fra 1805) omtales arealet, hvor dysserne ligger som “Steen Revlen”. De mange sten som dysserne har været bygget af var helt sikkert et stort problem for de førindustrielle landbrugsredskaber og marken har sandsynligvis ligget hen som græsningsareal indtil de moderne landbrugsredskaber vandt indpas i tiden omkring 2. verdenskrig.
Trods den hårde medfart dysserne har fået i løbet af 1800-tallet, hvor hovedparten af de store rand- og kammersten er fjernet, er komplekset aldrig tidligere blevet undersøgt af fagfolk. Gennem udgravningen af dysserne ønsker vi særligt at undersøge a) Hvornår er dysserne præcist anlagt? b) Hvor mange begravelser omfattes af dysserne? c) Hvilke ritualer har udspillet sig før/under/efter gravlæggelserne? d) Hvordan har man udnyttet den naturlige topografi i højbyggeriet? e) Hvorvidt der er ældre gravanlæg på stedet? f) Hvorledes organiseredes organiseredes opbygningen af så betydelige gravanlæg – arbejdshold?
Dysserne er formentlig bygget i slutningen af 4 årtusinde f. Kr. Meget tyder dog på, at der også senere har foregået begravelser og ritualer ved gravanlæggene. Ved den indledende jordafrømning er der nemlig fundet såvel keramik, økser og mejsler, der dateres til perioden umiddelbart efter – århundrederne omkring 2.800 f. Kr.
Som led i den omfattende udgravning af langdysserne er der, foruden medarbejdere fra Odense Bys Museer, nedsat et nationalt ekspertudvalg bestående af tre repræsentanter fra hhv. Kulturarvsstyrelsen og danske museer. Udvalgets medlemmer skal, i samarbejde med museets arkæologer, sikre, at dette imponerende fortidsminde udgraves og dokumenteres med hensyntagen til aktuelle forskningsresultater, og dermed at dysserne fravristes så mange hemmeligheder som muligt, før de bortgraves.
Ved afslutningen af udgravningskampagnen i 2007 står det klart at dysserne både har store lighedspunkter og forskelle. Umiddelbart er dysserne størrelsesmæssigt ens; 92 meter lange og 7,5 meter brede og begge orienteret øst/vest. I begge høje er anlagt 3-5 gravkamre.
Mens randområdet af den sydligste høj har været imponerende og sat af store sten (op til ca. 1 meter over jorden) med tørmur imellem var randstensområdet på nordhøjen præget af meget små randsten og ingen fin tørmurskonstruktion. På samme måde var der i sydhøjen (i modsætning til nordhøjen) gjort flittig brug af flintpakninger omkring gravkamrene og randstenene.
Ved udgravning af en 9 meter bred zone, gennem begge høje, er det blevet afklaret at der med stor sandsynlighed ikke har været en forudgående bosættelse på stedet, ligesom der heller ikke kan erkendes ardspor efter rituel pløjning el.lign forud for byggeriet. Udgravnningen har i 2007 også vist at dysserne antagelig er opført af arbejdshold, der i konstruktionen har fulgt en nøje udtænkt plan. Særligt sydhøjen viser sig rig på disse konstruktionsmæssige træk.
Indledningsvis er sydhøjens kamre og den langstrakte rektangulære centrale del (ca. 4 meter´s bredde) opført af store megalitter og jord. Forskellige arbejdshold stod for udvalgte sektioner således der konstant har været kontrol over arbejdsprocessen. Efter anlæggelsen af højenes centrale del er randstenene blevet sat og “skoet/fikseret”. I nordhøjen blev randstenene sat i en afmærkning af sand, mens det ved de store sten i sydhøjen var nødvendigt at fiksere/sko randstenene i flinteskærver. Randstenene er sat således højene afgrænses til en bredde på 7,5 meter. På sydhøjen efterlader dette et “arbejdsrum” mellem den centrale højfyld og randstenene! I denne zone kunne arbejdsholdene arbejde med opbygningen af tørmur og flintpakning omkring randstenene fra begge sider; dette har været vigtigt for kvaliteten og holdbarheden af monumentet! Slutteligt er arbejdszonen mellem randsten og den centrale højfyld blevet fyldt med materiale. Højene fremstod herefter med markante sider og gavle af sten samt en let kuplet top af jord.
I 2008 fortsættes udgravningsarbejdet af selve kammerkonstruktionerne og randstensområderne. Der er i alt 6-9 gravkamre i højene der antagelig har været anvendt adskillige gange.
