Foråret 2008 afsøgte arkæologistuderende Jesper Jensen endnu en gang markerne omkring sit fødehjem ved Røjle i sin jagt på oldsager. Stor var opstandelsen, da der i mulden tittede store dele af to bronzesværd frem. En mindre undersøgelse et par måneder senere frembragte flere sværddele.
Sværddelene kan sammensættes til to meget velbevarede og næsten ens sværd, såkaldte grebspids- eller grebangelsværd. Sværdene dateres til bronzealderens midte (ca. 1200-800 f.Kr.). På grebspidsen har formentlig siddet et greb af træ eller horn.
Sværdene har hver én side næsten uden grønlig patina og én side med en stærkt patineret, grønlig overflade. Formentlig har sværdene været nedlagt tæt sammen og med de ikke-patinerede sider vendende mod hinanden. Muligvis har delene været bundet sammen af bast elller lignende
Sværdene var oprindeligt nedlagt i en større nedgravning på en boplads, men den moderne plov har rodet rundt i lagene og trukket sværddelene med op. Sværdene var allerede ved nedlæggelsen blevet brækket i tre-fire stykker og er ved kontakten med ploven blevet yderligere sønderdelt.
Som det ses på planen over udgravningen, er der flere stolpehuller rundt om nedgravningen med sværdene; måske lå nedgravningen inde i et hus? Sværdene må opfattes som et offer, nedlagt med en rituel hensigt, eller et metaldepot, gemt af vejen med henblik på senere at skulle anvendes igen.
Offer-/depotfundene er en almindelig fundgruppe i bronzealderen, men fundet fra Røjle Klint tilhører en eksklusiv gruppe af bopladsofre med metalgenstande. Ofre alene med sværd kendes i flere tilfælde fra vådområder, men kun sjældent fra tørt land. Sammenholdt med, at området omkring Røjle Klint gennem årene har frembragt flere usædvanlige fund af ofre, grave og bopladser fra bronzealderen, vidner sværdene – mandens fornemste våben – om, at også den tilknyttede boplads kan have haft en særlig status, måske som stormandssæde?
