Da Hedeselskabet i 1938 drænede en mark ved Villestofte ca. 6 km nordvest for Odense, stødte man på et gevir, som man hurtigt kunne se stammede fra et rensdyr. Heldigvis kontaktede graverne straks Odense Bys Museer, og herfra drog museumsinspektøren ud og fremgravede forsigtigt det, der skulle vise sig at være det mest komplette renskelet, vi kender fra Danmarks oldtid. Knoglerne blev sendt til Zoologisk Museum i København, hvor man kunne samle puslespillet til udstilling. Her kan man i øvrigt stadig se skelettet udstillet – og hvilket prægtigt dyr! Rentyren fra Villestofte har et gevir, der spænder over 116 cm, og dyrets skulderhøjde har været 113 cm. Dyrets størrelse og proportioner svarer til de rener, man kan møde i Vestgrønland idag.
Skelettet af Villestofterenen under udgravning i 1938: Foto: Svend Larsen, Odense Bys Museer.
Sammen med skelettet fandtes en knogle fra en dalrype, så allerede kort efter udgravningen kunne man konkludere, at dyret måtte have levet under eller i slutningen af sidste istid. Ryper og rener lever i dag sammen i arktiske områder, og der er heller ingen tvivl om, at de to fynske dyr stammer fra en tid, da det fynske landskab var tundra med spredt kratbevoksning. Vi skal ca. 14.000 år tilbage for at finde et sådant landskab i det område, vi nu kalder Fyn, og det var ikke mange årtusinder efter at iskappen var forvandlet til smeltevandssøer.
Vi ved ikke, hvorfor rentyren endte i vand, hvor den blev indkapslet i kalkrige aflejringer, der har bevaret skelettet frem til i dag. Måske gik tyren gennem isen, eller måske druknede den gammel og svag under passage af et vådområde. Det kan heller ikke udelukkes, at den blev drevet ud i vand under jagt, for den kan sagtens have mødt nogle af de allerførste mennesker, der strejfede rundt i det åbne landskab på evig jagt efter mad. Selv om vi kender masser af fund af rener og andre dyr fra denne tid fra de fynske moser, har vi endnu ingen sikre vidnesbyrd om, at mennesket også var her. Fra Sønderjylland og landskaberne syd for Sjælland kender vi imidlertid nogenlunde jævngamle og endda lidt ældre bopladser, så det er nok bare et spørgsmål om tid, inden de første pilespidser fra denne tid dukker op på en fynsk pløjemark – måske endda i Villestofte-området! En 14.000 år gammel pilespids fra en af de allerførste ”fynboer” ville helt bestemt være museumsmandens store julegaveønske fra den fynske oldtid! Glædelig jul!
2018 var 80-året for renskelettets fremkomst, og i den anledning blev der rejst en mindesten på Åbakkevej i Korup tæt på skelettets fundsted. Foto: Per Nielsen.
Et farvefoto af det monterede elgskelet i Zoologisk Museums udstilling kan ses her: https://www.google.com/search?q=rensdyr+villestofte&tbm=isch&tbo=u&source=univ&sa=X&ved=2ahUKEwjL5Z_tgrPfAhVJaVAKHQwCBw4QsAR6BAgGEAE&biw=1331&bih=844#imgrc=eNaQ3X7k01REuM:&spf=1545467441096
Hvis du vil vide mere
Henriksen, M.B. 1996: Den ældste jægerstenalder på Fyn. I: J. Holm, H. Jørgensen & J. Raun (red.): Harja 1971-1996, s. 108-135. Odense.
Nielsen, P. 2019: En sten for Villestofterenen. Fynboer og Arkæologi 2019 nr. 1, s. 16.
Aaris-Sørensen, K. 2016: Danmarks pattedyr fra Istid til Nutid. København.
